PARTERAPI

Når vi er nyforelskede, er vi påvirkede af hormoner i hjernen, som gør os ekstra tolerante over for hinanden. Vi har masser af nærhed, berøring og sex, og det får os til at føle samhørighed, kærlighed og glæde. Naturens formål med dette er, at vi skal formere os og derfor holder forelskelsen i ca. 1 år. Herefter er der ikke noget biologi, som holder os sammen mere – nu er det dedikeret arbejde, hvis vi ønsker at forblive sammen. Et godt parforhold skal vedligeholdes ligesom alle andre relationer, men i perioder kan det være nødvendigt, at arbejde særligt aktivt for at styrke og udvikle parforholdet. Når forelskelsen ophører og hverdagen rammer os sker der ofte det, at vi glemmer at kommunikere eller vi stopper med at samarbejde om de fælles pligter. Vi får forventninger til hinanden, og vi bliver skuffede når den anden ikke lever op til dem. Intimiteten forsvinder, og vores sexliv kan gå i stå. Vi kan føle os alene, magtesløse, utilfredse og afviste, og vi kan give vores partner ansvaret for vores dårlige følelser – det er jo ham/hende der sætter dem i gang.

Kender du til at føler dig ensom, trods du lever i et parforhold? Det at være ensom handler ikke om, om man er sammen med andre mennesker. Det handler om hvor tætte relationer man har og om der er noget nærhed i de relationer. For at kunne føle nærhed er vi nødt til at åbne os op og fortælle autentisk hvordan vi har det og hvad vi føler. Vi er med andre ord nødt til at vise vores sårbarhed, det vil sige at fortælle hvad du føler f.eks. ked af det- lykkelig- dine personlige udfordringer og fortælle hemmeligheder om dig selv. Gør du det vil andre være oprigtig interesseret i dig, og have mere lyst til at få en tættere relation. Det gælder for venskaber, familier og parforhold.

Problemet er at det med at være og vise sårbarhed kan næsten føles som det mest farlige, at mange vælger ensomheden. For det kan være svært at åbne sig over for andre mennesker, for der skal du turde være autentisk og når du er det, kan du risikere at blive misforstået, kritiseret, og ikke mindst afvist. Og det vil igangsætte en masse ”dårlige” følelser, så nu tænker du sikkert- Så hellere ENSOM.

Men hvis vi skal tage afsæt i vores biologi, så vil følelsen af ensomhed gøre at vi har tilskyndelse til at opsøge fællesskabet, men vi kan i vores sociale arv have lært at fællesskab er farligt idet vi kan udsætte os selv for kritik, afvisning, misforstået m.m.                                                                                                                For at kunne takle dette er vi nødt til at have selvaccept for ellers tør vi ikke være autentiske og åbne og det er den vej som fører til nærhed i relation til andre. Så i stedet for at ”brænde sig” på relationer så er det nemmere at gemme sig, med den konsekvens at føle sig ensom.                                                            Så hvorfor risikerer at blive fyldt med endnu flere dårlige følelser? Det skal du, for hvis du ikke gør det så går du glip af rigtig mange GODE følelser så som, forstået, elsket, selvaccept, nærhed, lykke og glæde.

 

For at få et jævnbyrdigt parforhold kræver det, at vi erstatter vores forventninger til den anden, og i stedet indgår klare aftaler om de områder i forholdet, som er problematiske eller konfliktfyldte.

Årsagen til at starte i parterapi er meget forskellig, men det kan være som følge af:

  • Utroskab – hvordan kommer vi videre.
  • Det er svært at tale sammen-hvordan taler vi til og med hinanden
  • Sexlivet- har ændret sig eller er ikke eksisterende- hvordan vil vi gerne hav det skal være.
  • Pligter og Samarbejdet- om det at være en familie/sammenbragt familie skrider
  • Skilsmisse – hvordan skilles vi værdigt, særligt hensyn til børnene.
  • Økonomi- hvordan vil vi bruge vores penge og på hvad.
  • Arbejde- hvordan får vi integreret vores arbejdsliv ed vores privatliv.
  • Sociale relationer- hvordan og hvor tit er vi sociale.
  • Man bliver forældre- hvad er vores forventninger til forældrerollen.
  • Børneopdragelse- hvilke regler ønsker vi gælder hjemme hos os.

Det er sjældent parrets forskelligheder i sig selv, der giver problemer i et parforhold, men derimod manglende aftaler og de forventninger vi har til hinanden der skaber konflikterne. Og det er ofte manglende lyst, mod eller evne til at tale om de svære ting og samarbejde om at finde fælles løsninger. Det vil I blive støtte til at kunne i terapi, og I vil få redskaber til at kunne fortsætte med dette i jeres dagligdag.

Parterapi er både for par der aktuelt er i en krise, men også for par som blot ønsker at opbygge et tættere og dybere forhold til hinanden. Uanset hvilken udfordring, ønsker og mål I har, så er det vigtig I er enige om, at I begge vil forpligte jer til det arbejde der kræves både i sessionen og imellem sessionerne.

Parterapi giver jer et rum, hvor I hver især får italesat de problemstillinger, som I oplever og vi taler om hvordan I vil have jeres parforhold skal være. Jeg giver jer værktøjerne til at gå hjem og træne så I kan nå de mål som i begge sætter jer.

Parterapi kan minimere jeres konflikter, give jer nærhed og samhørigheden tilbage, og være med til at skabe troen på fremtiden.

Ved opstartssamtalen vurderes det om, der skal foreligge terapi sessioner for den enkelte. Det kan f.eks. være fordelagtigt ved utroskab eller andre situationer, hvor den ene part er særligt påvirket.

Nogle gange er der dog så forskellige behov-værdier-prioriteringer, for meget mistillid, manglende respekt eller andet, at det ikke giver mening at fortsætte parforholdet. I den situation kan parterapi bidrage til at erkende dette og sikre at der indgås aftaler som begge parter kan komme videre med på en ordentlig og værdig måde. Det vil være værdifuldt for alle at kunne komme ud af forholdet med selvrespekt og selvværdet i behold, ikke mindst hvis der er børn i forholdet.